godt igang

Sa er den Indiske hverdag igang. WWTC er et center der har bade kostskole, boernehave, bornehjem og sa videre. Det er meget religiost, men de arbejder ud fra hjertet ma man sige. Her er der ikke noget der hedder fidage eller weekender, man arbejder hele ugen panar sondag hvor alle gar i kirke, (hvilket jeg ogsa tager som arbejdsdag). Jeg og boernene har bl.a varet i daycare center om formiddagen og sa kan vi diskutere normeringer. Her er der en voksen til nogen og tyve born i alderen 2-5 ar. De har tog bitte rum, med nogle matter pa sandet og af legetoj er der ikke mere end hvad der kan ligge po en lille hylde. Utroligt nok gar det meget godt, man kan jo godt se at der ikke er tid eller overskud fra den voksnes side til at troste hele tiden, sa tanker man om man starter et behov, ved at ga ind og gore tingene anderledes, jeg tager jo trods alt hjem igen, er dog kommet frem til at uanset hvor "lidt" man "giver, sa vil det altid have givet lidt.

Fremme i Indien

So naede vi til Indien, et meget anderledes land mo jeg tilsto. Aldrig har jeg hort so mange bilhorn po en gang. (lige en orientering - skriver fra en computer der ikke har alle vores bogstaver). Meget markelig fornemmelse, men rart at se hvad der "ventede" os, denne uvidenhed gjorde at gladen over at skulle afsted dagene for, var helt vak og erstattet af nervositet, men trods det anderledes er de faktisk nogen meget sode mennesker, specielt her po centret hvor vi ankom efter to dages ophold i Madurai. Vi blev modtaget af et kor af piger der stod og sang for os, det kan man vel sige er en varm velkomst, ikke noget man lige er vandttil og som jeg, indkarneret vestlinge, nasten har svardt ved at takle. vi er ogso ude hvor mange ikke har set hvide menesker, underligt, troede man skulle ud i regnskoven for at opleve dette. Indien er et land der har rigtigt meget at byde po tror jeg!